”Øland kanalsystem er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.”

Øland A/S er blevet tildelt CSR-mærke Aabenraa 2021

Aabenraa Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har på sit møde d. 11. januar besluttet at tildele Øland A/S CSR-mærke Aabenraa 2021.

Social Ansvarlig Virksomhed

Mærket tildeles lokale virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar ved at give plads til udsatte borgere samt bidrage til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft.

Aabenraa Kommune ønsker således at anerkende de lokale virksomheder, der er med til at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til de dårligt stillede borgere. Det kan f.eks. ske ved at stille virksomhedspraktikker, løntilskud og fleksjob til rådighed.

Aabenraa Kommune vil også anerkende de virksomheder, der gør en indsats i forhold til efter- og uddannelsesopgaver, idet de optager elever, voksenlærlinge eller gennemfører jobrotationsprojekter.

Fabrikschef hos Øland A/S i Aabenraa, Michael Lyk Lauridsen, udtaler:
"Vi er selvfølgelig glade og stole over at vores arbejde med socialt ansvar i Aabenraa Kommune bliver bemærket. Vi føler selv at vi bidrager med noget til samfundet med de 10-15 personer som er hos os hvert år."


Ønsker du flere oplysninger, kontakt venligst:

Michael Lyk Lauridsen, Fabrikschef - 70 20 19 11, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Om Øland A/S
Øland er Danmarks førende leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter. Virksomheden har siden opstarten som enkeltmandsvirksomhed i 1980 haft fremgang hvert eneste år og beskæftiger i dag 150 medarbejdere. Øland har gennem strategiske opkøb bevæget sig fra komponent- til systemleverandør. Senest har AiRFORCE, som er en af de tungeste rådgivende leverandører inden for ventilation og brandsikkerhed i ventilationssystemer, tilsluttet sig familien. Øland indgår sammen med VVS-grossisten Brødrene Dahl i Saint-Gobain koncernen, der er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. Læs mere om Øland A/S her.