”Øland kanalsystem er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.”

Husbåd i Sakskøbing havn

Det voksende antal byggeregler skaber en stor efterspørgsel efter viden blandt håndværkerne. Ventilationsvirksomheden Øland får dagligt spørgsmål om brandspjæld og særligt brandlukning. Derfor holder Øland nu lokale kurser for håndværkerne.

Mange håndværkere er parate til at udskifte byggepladsen med et par timer på skolebænken. De tørster efter viden om, hvordan de skal leve op til de mange nye byggeregler og ikke mindst sikre, at de forskellige led i byggeprocessen spiller sammen i forhold til reglerne.

At der er et reelt videnshul i markedet, mærker man hos Øland A/S. Virksomhedens ventilations- og isoleringsprodukter anvendes til alle former for byggeri, heriblandt brandsikring, som nok er det allermest regelstyrede område. For at imødekomme den store interesse kører Øland nu ud på landevejene med en serie brandkurser.

-Vi har gennem det seneste års tid afholdt nogle sporadiske kurser ude hos vores kunder, hvis vi er blevet bedt om det. Der har været omkring 150 deltagere igennem, og vi har fået virkelig gode tilbagemeldinger. Efterhånden får vi så mange henvendelser, at vi har besluttet at lave et mere struktureret kursusprogram, som vi afholder i eget regi, siger Carsten Madsen, salgsdirektør i Øland A/S.

Samspilsramte håndværkere
-Vores oplevelse er, at det især er helhedsbetragtningen på installationen, man savner viden om. Tidligere havde den enkelte håndværker kun fokus på sin egen del af byggeprocessen, men de nye byggeregler kræver en stor grad af samspil. Det nytter fx ikke noget, hvis montøren laver et hul til ventilationskanaler på Ø630 og kører et rør igennem på Ø400, for så kan isolatøreren ikke isolere og lave en lukning i henhold til kravene, siger Carsten Madsen.

Det første kursus kommer faktisk sejlende. Det finder sted i Odense og foregår på Ølands husbåd den 12.& 13. juni og handler om, hvordan man sikrer, at ventilationsprojekter lever op til
DS428-4 brandnormen.

Ølands kurser henvender sig til montører, isolatører, projektledere og rådgivende ingeniører. Kurserne er gratis og er planlagt til at finde sted på lokationer i hele landet. Man kan tilmelde sig på øland@øland.dk.

Ønsker du flere oplysninger, kontakt venligst:
Presserådgiver Hanne Hyldborg, 29 69 42 10
Presserådgiver Mads Byder, 20 62 77 27

Om Øland A/S
Øland er Danmarks førende leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter. Virksomheden har vind i sejlene og har lige siden opstarten som enkeltmandsvirksomhed i 1980 haft fremgang hvert eneste år. I dag er Øland en stor professionel spiller på markedet med 110 medarbejdere og et stærkt fokus på kundeviden og kompetencer. Øland indgår sammen med VVS-grossisten Brødrene Dahl, byggemarkedskæden Optimera og rørvirksomheden Heradan i Saint-Gobain koncernen, der er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. Der er flere oplysninger om Øland på www.oeland.dk.