”Øland kanalsystem er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.”

Kommerciel direktør for Øland A/S Carsten Madsen og direktør for Venti Søren Lindahl

De to ventilationspionerer Øland og Venti har allerede nu opnået det officielle stempel for, at deres rektangulære ventilationskanaler lever op til den nye brandnorm. Et utraditionelt samarbejde mellem de to konkurrenter betyder, at godkendelsen er i hus før alle andre.

Allerede da den nye brandnorm DS 428-5 blev vedtaget i september sidste år, besluttede Øland og Venti at indgå et partnerskab omkring godkendelse af deres respektive ventilationskanaler. Det har vist sig at være en klog beslutning. 6 måneder før fristen for at opnå godkendelse udløber, er Øland og Venti i mål som de første på markedet.

De to ventilationsvirksomheder, som til daglig er konkurrenter, har arbejdet tæt sammen om gennemførelsen af de krævende tests. Det er et tidskrævende arbejde med høje krav til både knowhow, produktudvikling og dokumentation, og derfor er det sjældent, at man kommer succesfuld gennem testforløbet så hurtigt.

- Det stramme testforløb er et præmieeksempel på, at 1+1 kan give 3. Lige så dygtige vi er til at konkurrere, lige så dygtige er vi til at samarbejde, når det gælder. Vi har spillet ind med viden og ressourcer hele vejen, og det har virkelig styrket vores knowhow og holdt omkostningerne nede, siger de to direktører fra Venti og Øland, Søren Lindahl og Carsten Madsen, som fortsætter:

- Under normale omstændigheder ville montørerne ikke kunne købe godkendte kanaler allerede nu. Det er et gevaldigt tigerspring, vi har foretaget sammen med Venti, og det kommer vores kunder til gode nu, siger Carsten Madsen og påpeger, at godkendelsen er opnået for standardprodukter.

- Det er et vigtigt aspekt. Ofte udvikles der specialprodukter for at kunne efterleve nye brandnormer, men for montørerne er det en klar fordel at kunne overholde loven med standardprodukter. At vi har den samme godkendelse betyder desuden, at man problemfrit kan kombinere Ølands og Ventis kanaler i det samme byggeri.

Det er Dansk Brand- og Sikringsinstitut (DBI), der har foretaget testene af Ølands og Ventis kanaler. Kanalerne har gennemgået tests i 1000 grader varme ovne med ild i for at se, om ilden spreder sig i ventilationssystemet.

Godkendelsen omfatter i første omgang Ølands og Ventis rektangulære kanalprogrammer. De to virksomheder har nu taget hul på godkendelsen af de cirkulære kanaler, som forventes at opnå godkendelse inden sommer.


For mere information, kontakt kommerciel direktør / CCO Carsten Madsen | +45 21 71 15 38 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Om Øland A/S
Øland er Danmarks førende leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter. Virksomheden har vind i sejlene og har lige siden opstarten som enkeltmandsvirksomhed i 1980 haft fremgang hvert eneste år. I dag er Øland en stor professionel spiller på markedet med 110 medarbejdere og et stærkt fokus på kundeviden og kompetencer. Øland indgår sammen med VVS-grossisten Brødrene Dahl i Saint-Gobain koncernen, der er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. Læs mere om Øland A/S her.