”Øland kanalsystem er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.”

Øland er valgt som leverandør af rektangulære kanaler og faconstykker til den nye politiskole i Vejle. Materialerne leveres på paller og med påmonteret gummi, så montørerne slipper for manuel aflæsning og sparrer en arbejdsgang i montagen. Det er en del af Ølands leverancekoncept.

Der er ekstra travlhed på Ølands fabrik i Aabenraa i disse måneder. Virksomheden har vundet ordren på alle de rektangulære kanaler og faconstykker til den nye politiskole i Vejle. Skolen, som skal være ramme om uddannelsen af politielever i Vestdanmark og har et samlet areal på 20.000 kvadratmeter, indrettes med optimale indeklimaforhold, og netop ventilationsdelen spiller en central rolle.

Det er Bravida, der har valgt Øland som leverandør til projektet. De to virksomheder har samarbejdet på en lang række projekter, herunder Apples datacenter i Foulum, den nye supersygehus DNV i Gødstrup, Syddansk Universitet blandt mange andre.

Materialerne til projektet leveres med Ølands særlige leveranceservice. Servicen, som er standard, betyder, at materialerne leveres på paller og ikke som løsdele, der skal manuelt aflæsses og flyttes rundt. Der er også på forhånd monteret gummi på kanaler og faconstykker, så montørerne sparrer en arbejdsgang.

-Vi prøver altid at gøre det så nemt for montørerne som muligt at arbejde med vores produkter. I bund og grund er ventilationskanaler et standardprodukt, hvor det er svært at gøre en mærkbar forskel. Der, hvor vi kan adskille os fra de andre leverandører på markedet, er på de services, vi pakker rundt om produkterne. Det er lige fra at være effektive på leverancesiden og være på pletten hvis der opstår på problemer, til at hjælpe montøren til en smidig arbejdsdag. For eksempel ved at levere produkterne på paller, som er nemt håndterbare, hvilket vi er de eneste i branchen, der gør som standard, siger salgskonsulent i Øland, Jens Holm Hansen.

Den nye politiskole i Vejle ventes at stå færdig i efteråret 2020. Den skal rumme både klasseværelser, træningsrum, auditorium, idrætshal, indendørs og udendørs faciliteter til simulerede træningsforløb samt ca. 100 værelser til overnatning. Hele projektet har en anslået værdi på 330 millioner kroner.


Ønsker du flere oplysninger, kontakt venligst:

Presserådgiver Hanne Hyldborg, 29 69 42 10
Presserådgiver Mads Byder, 20 62 77 27


Om Øland A/S
Øland er Danmarks førende leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter. Virksomheden har vind i sejlene og har lige siden opstarten som enkeltmandsvirksomhed i 1980 haft fremgang hvert eneste år. I dag er Øland en stor professionel spiller på markedet med 110 medarbejdere og et stærkt fokus på kundeviden og kompetencer. Øland indgår sammen med VVS-grossisten Brødrene Dahl, byggemarkedskæden Optimera og rørvirksomheden Heradan i Saint-Gobain koncernen, der er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. Der er flere oplysninger om Øland på www.oeland.dk.