”Øland kanalsystem er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.”

Lars Pedersen oeland herning1

Lars Pedersen tiltrådte som butikschef i 2015

Lars Pedersen oeland herning2

Lars Pedersen foran butikken i Herning

Med en vækst på 32 procent er Ølands butik i Herning raketten i ventilationsspecialistens netop offentliggjorte regnskab. To mand driver den lokale afdeling, hvor god service trækker flere og flere håndværkere til butikken.

Med endnu et løft på både top- og bundlinje kan Øland, der er Danmarks førende leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter, præsentere endnu et flot årsregnskab. Dermed fortsætter virksomheden et mangeårigt stabilt opsving med vækst over hele linjen i de ni lokale afdelinger.

Én butik klarer sig særligt godt, og det er Ølands butik på Hvidelvej 4 i Herning. Med en fremgang på 32 procent har butikken den højeste vækst i hele kæden. Ligesom i det øvrige Øland nyder Herning- afdelingen godt af travlheden i byggeriet, men den primære årsag til det stærke resultat er butikkens fokus på at yde god kundeservice.

-Der er blot to medarbejdere i vores afdeling i Herning, så det er meget imponerende, at de kan drive en vækst i den størrelsesorden. Det hænger helt sikkert sammen med det sociale miljø, de har formået at skabe i butikken. De kender alle kunderne, og er enormt gode til at finde på relevante kundeservices uden, det bliver for kompliceret. Skinner solen en fredag eftermiddag, får kunderne måske en sodavand med i hånden.

"Det skaber bare en god stemning, og man kan mærke på håndværkerne, at de kan lide at komme i butikken, siger direktør i Øland, Carsten Madsen."

Det er fire år siden, Lars Pedersen tiltrådte som butikschef i Ølands afdeling i Herning, som han driver sammen med Ulrik Schou Bogh. I løbet af den periode er kundetilgangen steget med flere hundrede procent om dagen, og det samme er kundetilfredsheden.

- Flertallet af vores kunder er håndværkere, der arbejder alene det meste af dagen. For dem har det også en social dimension at komme i butikken, hvor de kan møde andre håndværkere og få en sludder med Ulrik og mig. Derfor gør vi meget ud af at skabe et nærværende og hyggeligt miljø, hvor vi ikke kun snakker arbejdsrelateret, men også privat. Jeg kender navnene på mange ægtefæller og børn og nyder at have et lidt mere personligt forhold til kunderne, end man har mange andre steder, siger butikschef Lars Pedersen og fortsætter:

-Jeg elsker mit arbejde, og så er det meget nemmere at give en god service. Det er ikke noget jeg tænker over, det er bare naturligt for mig at hjælpe med fx at bære varer ud og byde på et rundstykke om morgenen. Det giver lige så meget arbejdsglæde til mig som det gør til vores kunder.

Ud over de små services i hverdagen ser Lars Pedersen og Ulrik Schou Bogh frem til at afholde det årlige grillarrangement, som forløber over en hel uge i august. Her byder butikken på hygge med dart, konkurrencer og selvfølgelig grillmad til kunderne.

Ønsker du flere oplysninger, kontakt venligst:

Presserådgiver Hanne Hyldborg, 29 69 42 10
Presserådgiver Mads Byder, 20 62 77 27


Om Øland A/S
Øland er Danmarks førende leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter. Virksomheden har vind i sejlene og har lige siden opstarten som enkeltmandsvirksomhed i 1980 haft fremgang hvert eneste år. I dag er Øland en stor professionel spiller på markedet med 110 medarbejdere og et stærkt fokus på kundeviden og kompetencer. Øland indgår sammen med VVS-grossisten Brødrene Dahl, byggemarkedskæden Optimera og rørvirksomheden Heradan i Saint-Gobain koncernen, der er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. Der er flere oplysninger om Øland på www.oeland.dk.